Om os

Købers Agent er en uafhængig køberagent, der hjælper boligkøbere med at finde og sikre den rette bolig – også off-market. Vi giver adgang til flere muligheder i København, på Frederiksberg og i Nordsjælland.

Vi er begge opvokset nord for København – i henholdsvis Taarbæk og Rungsted – og har tilbragt størstedelen af vores liv og karriere i de områder vi rådgiver om og har deraf et indgående kendskab.

Med over 20 års erfaring inden for formidling af ejendomme og rådgivning af formuende kunder, spænder vores ekspertise fra det brede marked til de mest unikke ejendomme. Suppleret med en stærk finansiel baggrund inden for formueforvaltning og investeringsrådgivning, besidder vi en unik indsigt i markedet og bolighandlen som en væsentlig disposition.

Adgang til et større marked

Hos Købers Agent er det udelukkende jeres interesser som købere, der er i fokus. Vi gennemsøger hele markedet for at finde jeres næste hjem – herunder off-market boliger, det annoncerede udbud, vores netværk og mæglernes diskrete skuffesager. Da vi ikke selv har boliger til salg, har vi ingen modstridende interesser, hvilket muliggør et frit samarbejde med alle ejendomsmæglere og aktører. Vi repræsenterer udelukkende seriøse og kvalificerede købere, hvilket styker dialogen med mæglere og sælgere. 

Værdien af et professionelt samarbejde

Vi tilbyder vores købere en struktureret, proaktiv boligkøbsproces og kortlægger sammen jeres behov og ønsker. Som jeres køberagent, faciliterer vi processen og arbejder effektivt for jer i markedet. Vi øger jeres tilstedeværelse, gør jer attraktive for sælger og får tingene til at ske, i et marked, hvor timing ofte er afgørende for at sikre den rette bolig. 

Tryghed gennem hele processen

Vi varetager screening af markedet og besigtigelsen af potentielle boliger og præsenterer jer kun for de muligheder, der lever op til jeres ønsker og kriterier. Når den rette bolig er fundet, anvender vi vores erfaring til at styre forhandlingsprocessen, så vi sikrer jer de bedste vilkår og pris.

Velkommen hos Købers Agent

Henrik T. Jensen & Frederik B. Hasemann

Henrik T. Jensen
Medstifter & køberagent

Frederik B. Hasemann
Medstifter & køberagent

Kontakt os

+45 53791902 Frederik B. Hasemann

+45 20154420 Henrik T. Jensen